Trentemøllers glemte fortid

Anders Trentemøller (aka Trentemoller) er i den almindelige danskers optik fløjet ind fra højre på den danske og internationale musikscene. Og det er han sådan set også, hvis man skal tro hans egen MySpace-profil og andre troværdige kilder.

Men et hurtigt kig hjemme i min pladereol afslører, at Hr. Trentemøller tidligere har slået sine folder på musikscenen.

Tilbage i 1990’erne var han nemlig en del af happy-pop-bandet Flow. Bandet nåede – så vidt jeg ved – kun at udsende en enkelt plade. Nemlig den selvbetitlede Flow. Her er der ikke tale om hipt electronica men lige ud af landevejen pop, der forsvandt i den daværende britpop-bølge.

Selv om han ikke fik lov til at udfolde sit talent for elektronisk musik i særlig høj grad, så er Anders Trentemøller i pladecoveret krediteret for kontrol over: Keyboard, sampling, break-beats og trommeprogrammering. Ud over Anders bestod Flow i øvrigt af Søren Koch, Carsten Pedersen og Peter Stryg.

Du kan lytte til tre af numrene her: http://www.box.net/shared/0ez7hs78xd




    Skriv et svar

    Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

    WordPress.com Logo

    Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

    Twitter picture

    Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

    Facebook photo

    Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

    Google+ photo

    Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

    Connecting to %s



%d bloggers like this: