…og opretter en weblog.

Jeg har i lang tid haft en afgrundsdyb undren over, at alle mennesker på denne jord skal eje og vedligeholde en blog. For hvis vi alle er så stressede og rundtossede af familie, arbejde og det, der ellers blir plads til, hvorfor i al verden skulle man så frivilligt påtage sig rollen som selvstændig og ubetalt skribent og redaktør?

Min undren omhandler i en vis udstrækning også mig selv. For selv om jeg ofte har tænkt destruktive tanker om personager, der vælger at forpeste cyperspace med historier som disse, så ender jeg alt for ofte med at spilde tid på at læse affaldet alligevel…

Så jeg må nok indse, at hele dette blogginghelvede nok bare er på vej til blive en almindelig del af vores kontakt til omverdenen. Så vi gir det et forsøg.
Så her er jeg! Sig velkommen til Kasper. Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvad denne blog skal bidrage til blogosphæren med. Hvad synes du?


Leave a Comment